Skal du købe eller leje dit kontorlokale?

Der er både fordele og ulemper ved at købe eget kontorlokale, men det er der også ved at leje kontorlokalet.

Vi giver dig i denne artikel fordele og ulemper ved både at leje og købe, så du bedre kan få et overblik over, hvilken løsning der passer bedst til dig og dine behov.

Fordele ved at købe kontorlokale

Hvis du vælger at købe dit kontorlokale, giver det dig en masse frihed. Du kan gøre med kontorlokalet, næsten som du vil, så kontoret kommer til at passe til dig. Hvis du ved, at beliggenheden er den helt rigtige, kan du ved at købe spare penge på sigt, da du ikke skal betale husleje hver måned. Når dit eventuelle lån er blevet betalt ud, kan det siges, at du bor gratis i dit kontorlokale. Der er også mulighed for at leje lokalet ud og på den måde gøre dit kontorlokale til en investering. Vil du gerne have frie tøjler til at indrette dit kontorlokale efter netop dine behov, er dette den bedste løsning for dig.

Ulemper ved at købe kontorlokale

Når du køber dit kontorlokale, er du bundet til kontoret og beliggenheden, da du vil tabe penge på indskud og vedligeholdelse, hvis du vil fraflytte kontoret efter kortere tid. Du skal derfor være sikker på, at kontoret har den rette størrelse til dig, og at kontoret har den rette udsigt, og også at kontoret ligger placeret i den rigtige by og bydel. Har du først skrevet under på købsaftalen, er det for sent at fortryde. En anden ulempe ved at købe dit kontorlokale er, at det kræver, at du har råd til det. Købet kræver, at du har mange penge til rådighed på én gang, eller det kræver, at du skal tage et lån.

Fordele ved at leje kontorlokale

Er du ikke sikker på, hvor den helt rigtige beliggenhed for dig er, så bør du overveje at leje et lokale. Fortryder du beliggenheden, er det ikke noget problem. Du opsiger blot lejemålet og lejer et nyt. Vokser din virksomhed, så det er nødvendigt at flytte, står du ikke og er afhængig af, at dit gamle kontorlokale bliver solgt først, når du lejer.

Vil du have et overblik over ledige kontorlokaler til leje, så følg linket og lej dit nye kontorlokale allerede nu. Siden opdateres hele tiden.

Ulemper ved at leje kontorlokale

Det kan blive dyrt på sigt at skulle betale husleje hver måned, især hvis du har fundet en dyr beliggenhed. Det kan også være svært at få trumfet forandringer igennem til ejeren, hvis du går og får ideer til, hvordan lokalet kan indrettes, så det passer bedre til dig. Dette kan være små som store ændringer, med alt lige fra montering af markise til at få et bedre indeklima via en renovering.

Overvej hvordan din fremtid ser ud

Vi har nu givet dig fordele og ulemper ved både at leje og købe kontorlokale, og det er nu op til dig at tage en beslutning. For at kunne tage den rigtige beslutning er det nødvendigt, at du har overblik over, hvad dine fremtidsplaner er, og hvilke behov du vil få i fremtiden, så du dermed kan finde den løsning, der ikke kun er god for dig lige her og nu. Fokuserer du kun på, hvad der er godt for dig her og nu, kan du risikere at tabe penge på dit kontorlokale. Klik her for at læse meget mere om uddannelse og karriere, og få en masse gode råd og tips om alt, hvad der rører sig på området. Du kan også finde mere inspiration til at vælge kontorlokalet.