Jura: Hvad du skal bruge 10.000 kroner til i ny virksomhed

Du ønsker at starte en virksomhed og er villig til at bruge nogle penge på at komme helt rigtigt fra start juridisk.

Du har derfor sat 10.000 kroner af til at klare alle de nødvendige juridiske dokumenter.

Og hvad skal de penge så bruges på?

Halfdan Timm fra JUF.dk giver her sit bud på, hvad du skal bruge dine penge på i forhold til jura som startup:

Det rigtige selskab

Først og fremmest skal den rigtige selskabsform vælges. Det er sjældent ønskeligt på langt sigt at starte op som en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab.

Overvej derfor at stifte et IVS (iværksætterselskab) eller et ApS (anpartsselskab). Læs mere om selskabsstiftelser her. Hvilket af de to selskaber, der passer bedst til din forretning, afhænger af opbygningen og bør eventuelt diskuteres med en advokat.

Regn med udgift på 3.000 kroner inklusive afgiften til staten i forbindelse med stiftelse af et selskab.

Ejeraftale

Hvis der er to eller flere om at starte selskabet, bør man vælge i samme omgang at skabe en ejeraftale.

Denne går ind og sætter regler op for, hvad der sker, hvis en partner ønsker at forlade virksomheden, om der skal være medsalgsret og så videre. Hvis ikke dette aftales i en ejeraftale, er der ingen ”regler” – Selskabsloven regulerer det nemlig ikke.

Ejeraftalen kan være et omfattende juridisk dokument og kan hurtigt koste 5-8.000 kroner.

Det er dog penge, der er brugt rigtigt godt.

Drop varemærkeregistrering mv.

Det kan være fristende at beskytte ens navn og logo ved hjælp af en varemærkeregistrering. Men her er pengene ikke brugt så godt, som de ellers kunne i en ny virksomhed.

Ens logo og navn er nemlig beskyttet også uden en sådan registrering. Beskyttelse er blot mere vidtgående, hvis man har en varemærkeregistrering i ryggen.

Der er mange ting, man kan bruge pengene på i et nyt selskab – og varemærkeregistrering bør ikke være en af dem.

Leave a comment