Få styr på markedsføringsloven

Markedsføring er helt essentielt, når man skal drive en virksomhed. Det er dog ikke så ligetil at markedsføre sig, da der er en markedsføringslov, man skal følge. Mange kender slet ikke til loven og laver i realiteten markedsføring, der er i strid med loven. Vi giver dig med denne artikel et overblik over markedsføringsloven, så du kan få bedre styr på den.

Hold dig opdateret løbende

Det kan være svært at vide, hvad man må, og hvad man ikke må, når det gælder markedsføring. Markedsføringsloven skal følges, men det er ikke nok at kende til markedsføringsloven og følge den. Regeringen laver af og til om på markedsføringsloven, og det er derfor også nødvendigt at holde sig opdateret på markedsføringsloven, for at kunne lave markedsføring, der er i overensstemmelse med loven. Overtræder du markedsføringsloven, er det strafbart.

Hvad går markedsføringsloven ud på?

Markedsføringsloven går kort sagt ud på at sørge for, at virksomhederne overholder god markedsføringsskik. God markedsføringsskik går ud på, at man ikke giver vildledende eller mangelfulde oplysninger til forbrugerne. For nyligt blev en række brands meldt til Forbrugerombudsmanden for falsk markedsføring, som følge af at Forbrugerrådet Tænk har undersøgt oplysningerne givet på emballagen med det reelle indhold og fundet, at der var uoverensstemmelser. Udover god markedsføringsskik indeholder loven også flere forskellige specialbestemmelser, som du kan dykke ned i.

God markedsføringsskik

Lovens paragraffer om god markedsføringsskik kaldes også markedslovens generalklausul. At vildlede forbrugerne er strafbart, og faktisk er også den uforsætlige fejl i markedsføringen strafbar. Det er derfor meget vigtigt, at du som erhvervsdrivende vælger ordene i din markedsføring med omhu. Du skal kunne dokumentere, at det, du skriver i din markedsføring, er korrekt. Det gælder både i markedsføring om indhold, form eller anvendt fremgangsmåde.

Regler for slagtilbud

Er du erhvervsdrivende i en virksomhed, der kører med slagtilbud, skal du vide, at der også her er regler. Hvis du som erhvervsdrivende ikke kan stå inde for mængden af et parti varer eller en service, i forhold til den efterspørgsel der vil komme som følge af jeres markedsføring, så er det lovpligtigt, at du tager et klart forbehold herom i din markedsføring. Det gælder for eksempel, hvis du kun har et begrænset parti af et slagtilbud. Er antallet meget begrænset, skal du oplyse, hvor mange eksemplarer du udbyder. Du tænker måske, at det er problematisk at oplyse om et meget begrænset parti varer, i forhold til at kunderne måske holder sig væk fra forretningen, men i og med at det er strafbart ikke at oplyse om, kan det godt betale sig alligevel.

 

Vil du have styr på markedsføringsloven, kan du tilmelde dig et kursus om markedsføringsloven her. Du kan også blive klogere på markedsføring via faglige, juridiske netværk, hvor du kan diskutere diverse problemstillinger med andre kyndige personer.