Derfor skal du kontakte en boligadvokat, når du skal finde erhvervslokaler

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende eller iværksætter og er på udkig efter nye erhvervslokaler til dig og dine medarbejdere, kan det være en god idé at alliere dig med en boligadvokat. På denne måde bliver du ikke taget ved næsen, da en boligadvokat udelukkende varetager dine interesser og ikke sælgers. Med andre ord; skal dit næste boligkøb foregå så gnidningsfrit som muligt, kan det falde til din fordel at investere i en boligadvokat.

Hvad er en boligadvokat?

Det kan være en lang og kompliceret proces at købe eller leje lokaler, der skal anvendes til erhverv. Det kræver en masse viden og erfaring, hvis man skal kunne gennemskue de mange papirer, oplysninger og tilbud, du bliver præsenteret for i forbindelse med et boligkøb. Netop hér kan en boligadvokat hjælpe dig med at give klarhed over, hvad du køber, så du undgår ubehagelige og dyre overraskelser – du er altså sikret en sikker bolighandel. Husk også, at når du engang skal sælge erhvervslokalerne igen, kan boligadvokaten igen hjælpe dig.

Hvad hjælper boligadvokaten med?

Det er helt op til dig at bestemme, hvornår i købsprocessen du ønsker at få hjælp af en boligadvokat. Det er dog meget normalt at tage kontakt til en advokat, når du har fundet de erhvervslokaler, du er interesseret i og ønsker at byde på. Du skal ydermere sikre dig, at der i købsaftalen er indsat et advokatforbehold, så din advokat altid kan trække dig ud af handlen, hvis der er grund til det. Desuden er boligadvokaten underlagt en lang række etiske regler, der sikrer uvildighed, løbende orientering af køberen, oplysning om advokatens bistand med videre. Advokaten agerer altså alene i dine interesser.

Sådan fungerer købsprocessen

Overordnet kan man opdele en handel i to dele. I den første fase indgås aftale mellem køber og sælger, der fastsættes en pris og andre vilkår såsom overtagelsesdato og tegning af ejerskifteforsikring. Den anden fase er mere teknisk og handler om at berigtige handlen. Her skal blandt andet købssummen overdrages til sælger, og der skal laves en refusionsopgørelse. Her kan du se en hurtig gennemgang af, hvordan en handel foregår:

  1. Køber og sælger indgår nærmere detaljeret aftale om handlen: købesum og overtagelsesdato.
  2. Alle relevante dokumenter sendes til boligadvokaten, som dernæst går dem igennem.
  3. Boligadvokaten godkender handlen og opregner eventuelle betingelser for handlens gennemførelse.
  4. Du deponerer en udbetaling på ejendommen hos sælgers pengeinstitut eller hos ejendomsmægleren.
  5. Forbehold eller betingelser i købskontrakten afklares og afvikles.
  6. Der tegnes en eventuel ejerskifteforsikring.
  7. Der udarbejdes en refusionsopgørelse.
  8. Købesummen frigives.

Det er altså utrolig vigtigt, at du kontakter en advokat der kan give dig juridisk vejledning, så du ikke køber katten i sækken. Du kan læse meget mere og tage kontakt til en boligadvokat her.